Thomas Frank vil genforenes med Brentford-stjerne
Tottenham-træner Thomas Frank har et rigtig godt øje til en af de spillere, som han tidligere har trænet i Brentford.
Gennem en årrække havde den danske cheftræner stor succes i London-klubben, som han blandt andet formåede at etablere i Premier League.
I løbet af årene var der blandt andre en række offensive spillere, som strålede under ledelse af Thomas Frank.
Én af dem kan han nu igen komme til at arbejde sammen med igen hos Tottenham, der udviser interesse ifølge Sky Sports.
Thomas Frank og Kevin Schade kan genforenes
Meldingen går således på, at Tottenham er blandt de klubber, som nøje følger med i Kevin Schades udvikling hos Brentford.
Den 23-årige kantspiller, der også kan spille helt på toppen, hvis det er nødvendigt, har fået en større og større rolle hos danskerklubben.

Nu er han en af profilerne på Keith Andrews mandskab, der kan glæde sig over at have papir på tyskeren frem til sommeren 2028.
Tottenham viser dog lige nu interesse for at købe ham fri i løbet af kontrakten næste sommer.
Kevin Schade er lige nu samlet med det tyske landshold, hvor han er kommet ind i varmen hos Julian Nagelsmann.
Fik du læst?
TV 2 rykker Danmarks landskamp til ny kanal
TV 2 rykker Danmarks landskamp til ny kanal
TV 2 har set sig nødsaget til at rykke Danmarks landskamp mod Skotland den 18. november væk fra hovedkanalen.
Det forholder sig nemlig sådan, at der samme aften er kommunalvalg, og det har førsteprioritet hos TV 2.
Derfor har rettighedshaveren også haft fat i UEFA i et forsøg på at få flyttet kampen, men det ønske er blevet afvist, fortæller sportschef på kanalen, Frederik Lauesen, til Journalisten.
– De sagde til os, at det desværre ikke kunne lade sig gøre, fordi kampen af hensyn sportslig fairness skal afvikles på samme tidspunkt som de andre kvalifikationskampe, forklarer han.
Her vises Danmarks landskamp mod Skotland
I stedet er løsningen, at Danmarks potentielt afgørende landskamp mod Skotland bliver vist på TV 2 Charlie og TV 2 Sport. Derudover kan den naturligvis også ses på TV 2 Play.
På hovedkanalen vil man altså kunne følge med i valgaftenen, mens man må ty til en alternativ kanal for at kunne se landskampen mod Skotland.

Aktuelt er Danmark nummer et i VM-puljen med syv point. Det samme antal point har Skotland, som fik 0-0 mod det danske landshold i Parken i sidste måned.
Det er kun nummer et i puljen, der kvalificerer sig direkte til VM-slutrunden i USA, Canada og Mexico næste sommer.
Nummer to skal ud i playoff-kampe for at kvalificere sig.
Fik du læst?
Brian Riemers valg vækker begejstring


















