Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Thomas Frank tæt på mega-transfer: Nu blokerer Real Madrid

Af Alexander Walther Petersen
25.08.2025 Kl. 09:10

Thomas Frank har fået en god start på tilværelsen som ny Tottenham-boss.

Danskeren har allerede hentet flere profiler til det nordlige London, men den tidligere Brentford-cheftræner har ikke i sinde at stoppe her.

Derfor er Thomas Frank på intensiv jagt efter en offensiv midtbanespiller, især efter at James Maddison er blevet langtidsskadet.

Eberechi Eze valgte ærkerivalerne Arsenal og Morgan Gibbs-White forlængede med Nottingham Forest. Derfor har Thomas Frank nu hurtigt fundet nye mål.

Han jagter både Aston Villas Morgan Rogers, Savinho fra Manchester City og den unge argentiner Nico Paz fra Como for at tilføje kreativitet og styrke truppen til den kommende sæson.

Nu kommer veloplyste Fabrizio Romano med en opsigtsvækkende beretning.

Ifølge transferguruen har Real Madrid nemlig sat en brat stopper for et salg af 20-årige Nico Paz fra Como, som Thomas Frank og Spurs har budt på i flere omgange.

– Real Madrid spillede en stor rolle i at forhindre Nico Páz’ tilbud fra Tottenham til en værdi af 522 millioner kroner.

– Klubben er tilfredse med, at Páz bliver i Como i denne sæson, men hans skifte til Madrid i sommeren 2026 er stadig mere sandsynligt.

– Han forventes at slutte sig til Real i næste sæson, lyder det fra den italienske transferjournalist.

Nu forlyder det, at Liverpool er på vej til at trække i land i forhold til at købe Alexander Isak.

Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE

Seneste nyt

Annonce
Annonce