Thomas Frank tæt på chok-transfer: Vil handle i Manchester United
Alejandro Garnacho er på vej væk fra Manchester United, og nu melder Thomas Frank og Tottenham sig klar til at slå til.
Den 21-årige kantspiller er ifølge Daily Mail blandt fem spillere, der er blevet udelukket fra førsteholdstræningen, efter de har anmodet om at forlade klubben. De fire andre er Marcus Rashford, Tyrell Malacia, Jadon Sancho og Antony.
Garnacho har angiveligt spillet sin sidste kamp for United, efter hans forhold til cheftræner Rúben Amorim er brudt helt sammen.
Siden portugiserens ankomst har de to ikke været på bølgelængde, og Garnacho er ikke længere en del af fremtidsplanerne.
Derfor har Thomas Frank og Tottenham nu meldt sig som seriøs bejler til den argentinske stjerne, der tidligere har været sat i forbindelse med Chelsea.
United ønsker angiveligt at sælge Garnacho frem for at udleje ham, da et direkte salg vil forbedre klubbens økonomi i forhold til Financial Fair Play. Selvom han tidligere blev vurderet til omkring 600 millioner kroner, ventes prisen nu at være lavere.
Samtidig viser Chelsea og Aston Villa også interesse. Sidstnævnte blev koblet til Garnacho, da han for nylig blev spottet i en Villa-trøje.
Offentlig kritik førte til eksklusion
Forholdet mellem Garnacho og Amorim kulminerede før Europa League-finalen mod Tottenham, hvor Garnacho kun fik 20 minutter på banen. Efter kampen langede Garnacho offentligt ud mod træneren:
– Indtil finalen spillede jeg hver runde og hjalp holdet. I dag spiller jeg 20 minutter… Jeg ved ikke. Jeg vil bare prøve at nyde sommeren og se, hvad der sker, sagde han.
Hans bror, Roberto Garnacho, fulgte op med en opsigtsvækkende kommentar på Instagram:
– Arbejdede som ingen anden, to mål i de sidste finaler… for bare at få 19 minutter og blive kastet under bussen.
Den tidligere United-profil Paul Parker opfordrer nu klubben til at skille sig af med Garnacho hurtigst muligt:
– Garnacho skal eksporteres. Han har ikke den rette attitude, og han vil ikke lægge det nødvendige arbejde i det. Han får aldrig succes i Manchester United, siger han.
– Han har brug for frisk luft og et nyt miljø, gerne i et andet land.
Garnacho spillede 58 kampe for United i sidste sæson og leverede 11 mål og 10 assists. Nu peger alt på et opsigtsvækkende sommerskifte. Måske til Thomas Frank og Tottenham.
Andetsteds forlyder det, at Liverpool-stjerne er blevet udelukket fra omklædningsrummet. Læs mere her.



















