Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Thomas Frank smider bombe før mulig skæbnekamp

Af Alexander Walther Petersen
27.12.2025 Kl. 11:18

Den danske cheftræner Thomas Frank har kniven for struben i Tottenham.

Klubben fra det nordlige London indtager en decimerende placering som nummer 14 i Premier League, hvor der er hele 17 point op til duksene fra Arsenal på førstepladsen.

De seneste to kampe i den bedste engelske række har budt på nederlag til Nottingham Forest, der kørte Spurs over med 3-0 på City Ground.

I seneste spillerunde blev Thomas Frank og kompagni besejret i egen hule, da Liverpool snuppede en snæver 2-1-sejr med hjem til Anfield.

Her var det særligt de mange disciplinære hændelser, der løb med overskrifterne i det engelske. Cristian Romero fik rødt kort i opgøret, hvilket nu kan ende med en forlængelse af karantænen til den argentinske anfører.

Derudover blev Alexander Isak alvorligt skadet, da Micky van de Ven stod bag en voldsom tackling på det britiske rekordindkøb, der nu er røget på lazarettet de kommende måneder.

Søndag venter et potentielt skæbnemøde med Crystal Palace på udebanen i det sydlige London, hvor der skal point ind på kontoen hos Tottenham.

Inden opgøret har den tidligere succestræner i Brentford leveret en markant udmelding ifølge Sky Sports.

Danskeren forholder sig til klubbens nuværende forfatning og ambitionerne om, at være et Champions League-mandskab.

– Ja, vi er en Champions League-klub (lige nu, red.), men er vi en Champions League-klub?

– Vi kvalificerede os kun, fordi vi vandt Europa League. Vi kvalificerede os ikke, fordi vi var en af de fire eller fem bedste klubber i Premier League sidste sæson.

– Klubben sluttede på 17. pladsen, lyder det således fra Thomas Frank, der indrømmer, at klubben er inde i en transitionsfase.

Opgøret mellem The Eagles og The Lilywhites finder sted på Selhurst Park søndag aften klokken 17.30. Følg kampen på See og Viaplay.

I eftermiddag skal Liverpool i aktion mod Wolverhampton. I den forbindelse vil en helt særligt og dybt rørende hyldest til Diogo Jota finde sted. Læs mere lige her.

Manchester United-danskeren Patrick Dorgu rammer forsiderne i England.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce