Thomas Frank skal vinde Champions League
Thomas Frank er officielt blevet ansat som Tottenham Hotspurs nye cheftræner.
Danskeren har skrevet under på en kontrakt frem til sommeren 2028 og bringer flere af sine Brentford-kolleger med sig til Nordlondon – dog ikke Claus Nørgaard.
Succestræneren har etableret et stærkt ry gennem sine syv år i spidsen for The Bees, hvor han med sin skarpe taktik og gennemtænkte transferstrategi førte klubben til oprykning og konsoliderede dem i Premier League.
Tottenham ser ham som en “progressiv og innovativ” træner, der kan forløse klubbens potentiale. Med Champions League-fodbold i vente er forventningerne til Thomas Frank store, da han nu skal lede en af Englands største klubber mod nye højder.
Nu fortæller Daniel Levy, der er bestyrelsesformand hos The Lilywhites, hvad han forventer af den tidligere Brøndby-boss.
Daniel Levy glæder sig først og fremmest over Spurs’ første trofæ i 17 år, men han stiller også store krav til Thomas Frank.
– Det var en vild oplevelse, da slutfløjt endelig lød. Man kunne se glæden og følelserne hos fansene, hvilket var fantastisk. Vi har vundet et europæisk trofæ, men det er ikke nok.
– Vi vil vinde Premier League og Champions League – vi vil bare vinde, udtaler Daniel Levy i et interview på Tottenhams hjemmeside, siger Daniel Levy til Tottenham Hotspurs hjemmeside.
Andetsteds forlyder det, at Tottenham vil smide to klubber ud af Premier League.
Der er fuld gang i transfervinduet – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER






