Thomas Frank siger nej: Stiller helt bestemt krav
Glem det. Sådan lyder svaret fra Thomas Frank nu.
Længe har Manchester United været sat i forbindelse med Brentford-stjernen Bryan Mbeumo.
Men den camerounske stjerne kommer ikke til at skifte billigt til Old Trafford.
Det lyder nu, at klubben fra det vestlige London ønsker op imod 532 millioner kroner for Mbeumo. Det skriver The Mirror.
Der er snak om, at Manchester United kan være på vej mod sin anden sommersigning i form af Mbeumo, efter at klubben tidligere i transfervinduet sikrede sig Matheus Cunha fra Wolves.
Brentford vurderer Mbeumo til at være det samme som Cunha, og man ønsker ikke at gå på kompromis med overgangssummen.
Thomas Frank og Brentford holder ud
Det forlyder i øvrigt, at Thomas Frank og Brentford har tænkt sig at holde ud helt frem til transfervinduets sidste åbningsdag den 1. september for at få, hvad der kræves af Manchester United.
Selvom Mbeumos kontrakt med Brentford udløber i sommeren 2026, er klubben ikke under pres for at sælge den 25-årige stjerne. Klubben har nemlig en option, der betyder, at kontrakten automatisk kan forlænges med et år.
En anden Brentford-stjerne i form af Yoane Wissa er også rygtet fra klubben, men Thomas Frank og kompagni ønsker ikke at miste begge spillere i dette transfervindue, så derfor er Manchester United kommet under gevaldigt pres.
Det vil være en bitter pille at sluge for Rúben Amorim, hvis aftalen ikke går igennem. Den portugisiske cheftræner har udset sig Mbeumo som den ideelle tilføjelse til det noget særegne 3-4-3-system, han stædigt holder fast i.
Mbeumo scorede 20 mål og lagde op til yderligere otte af slagsen i den netop overståede sæson.
Samtidig forlyder det, at en storklub går med planer om at hente både Cristiano Ronaldo og Lionel Messi.
















