Thomas Frank siger ja: Richarlison tæt på skifte
Richarlison blev helten i weekenden, da Thomas Frank og Tottenham fik en fremragende start på den nye Premier League-sæson.
Richarlison scorede to flotte mål, hvor særligt den ene saksesparksperle allerede er en kandidat til årets mål.
På trods af den solide kamp mod Premier League-oprykkerne har angriberen ikke haft det let i Spurs, hvor han aldrig blev den funklende stjerne, som han tidligere var i Everton.
Derfor har der gået rygter om, at Thomas Frank skulle være klar til at skille sig af med den brasilianske frontløber, der også fik begrænset med spilletid under Ange Postecoglou.
Ifølge Liverpool Echo har Thomas Frank tilbudt Richarlison til Crystal Palace med den hensigt, at få fingrene i Eberechi Eze.
Det kommer bare ikke til at blive aktuelt, da den 27-årige englænder nu har valgt at tage turen til en anden London-klub, nemlig de evige rivaler fra Arsenal.
Tottenham havde ellers en forhåndsaftale på plads med Eze, der til syvende sidst har taget røven på Thomas Frank og kompagni.
Derfor er rygterne om et Richarlison-exit nu også forstummet en kende, selvom Everton angiveligt fortsat har interesse i deres tidligere spiller.
Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER


















