Thomas Frank sætter rekord i Tottenham
Thomas Frank er torsdag aften blevet præsenteret som ny cheftræner i Tottenham, og han er allerede startet med at slå en rekord.
Hos Tottenham har den danske træner fået en treårig kontrakt, og han bliver den 13. permanent cheftræner under Daniel Levys ledelse i klubben.
Samtidig siger han farvel til Brentford efter knap syv år i spidsen for klubben, hvor han forinden nåede to år som assistenttræner.
HER ER THOMAS FRANKS VILDE LØN I TOTTENHAM
Med sig fra Brentford tager han dog tre velkendte ansigter i form af assistenttrænerne Justin Cochrane og Chris Haslam, mens Joe Newton også fortsætter som analytiker under Thomas Frank.
I forbindelse med skiftet fra Brentford til Tottenham har The Lilywhites også været nødt til at betale en stor sum penge for at kunne købe ham fri.
Thomas Frank havde nemlig stadig to år tilbage af sin kontrakt med Brentford, og omtrent 90 millioner kroner er danskerklubben blevet kompenseret for tabet.
Ifølge talkSPORT gør det Thomas Frank til Tottenhams dyreste cheftræner gennem tiderne, og helt generelt er han nu en af de trænere i verden, der er købt fri for det største beløb.
Efter en kort sommerferie begynder han træningen i sin nye klub frem mod den kommende sæson inden længe.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.
















