Thomas Frank rystet: Reagerer på voldsom episode
Tottenham-manager Thomas Frank kalder James Maddisons skade for “brutal”, efter at midtbanestjernen søndag måtte bæres fra banen på en båre under 1-1-kampen mod Newcastle i Sydkorea.
Maddison var kun på banen i få minutter, før han vred sig i græsset og tog sig til knæet; det samme knæ, som holdt ham ude i slutningen af sidste sæson.
Han forlod banen med hovedet i hænderne og blev senere set på krykker, tydeligt rystet.
Skaden kommer på et kritisk tidspunkt for Spurs, der allerede har sagt farvel til anfører Heung-min Son denne sommer, og som må undvære Dejan Kulusevski i sæsonstarten.
Hertil har klubben også misset muligheden for at hente Morgan Gibbs-White, hvilket efterlader Thomas Frank uden mange kreative kræfter.
– Vi er ret sikre på, at det er det samme knæ, han kom til skade med tidligere, sagde Thomas Frank ifølge London Evening Standard efter kampen.
– I fodbold og i livet kan ting være både smukke og brutale – i dag fik vi begge dele. På den ene side en grim skade til “Madders”, på den anden side fantastiske scener for Son med respekt fra både holdkammerater og Newcastle-spillerne.
Skadens reelle omfang kendes først efter scanninger, men alt tyder på endnu en længere pause for Maddison.
Tottenham møder Paris Saint-Germain i UEFA Super Cup onsdag den 13. august, inden Premier League-sæsonen starter hjemme mod Burnley lørdag den 17. august.
Samtidig forlyder det nu, at Thomas Frank vil handle i Real Madrid. Læs mere her.


















