Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Thomas Frank rydder op - sender nyindkøbt stjerne væk

Af Alexander Walther Petersen
29.08.2025 Kl. 09:12

Thomas Frank har haft en yderst begivenhedsrig sommer på transfermarkedet i Tottenham.

Den danske manager har sikret sig prominente navne som Mohammed Kudus og João Palhinha, men har også lidt et stort nederlag i jagten på Eberechi Eze, der endte med at skifte til ærkerivalerne Arsenal.

Men nu ser et af Spurs-bossens nyindkøb ud til at være på vej væk.

Det vedrører den 18-årige kroatiske forsvarsspiller Luka Vušković, som kom til London-klubben i sommer.

I sidste uge berettede Sky Sports, at stopperen var tæt på en lejeaftale med den tyske klub HSV. Thomas Frank ønsker angiveligt at sende det unge talent til Tyskland for at sikre ham mere spilletid.

Nu er der efter sigende grønt lys til få den aftale i hus ifølge transferinfluenceren Fabrizio Romano.

Luka Vušković er mulehår fra at trække i HSV-trøjen, hvor han bliver holdkammerat med Yussuf Poulsen.

Der er ingen købsoption indlejret i aftalen. Det understreger den italienske transferjournalist således.

På trods af lejeaftalen er Thomas Frank fortsat aktiv med at styrke truppen.

Den 51-årige cheftræner har angiveligt fundet et nyt mål i Morgan Rogers fra Aston Villa, Savinho fra Manchester City og Nathan Collins fra Brentford, hvilket viser, at ambitionerne fortsat er tårnhøje.

Nu forlyder det, at Bruno Fernandes har afleveret et transferønske i Manchester United.

Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE

Seneste nyt

Annonce
Annonce