Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Thomas Frank ramt af transferchok - to stjerner dropper Spurs

Af Alexander Walther Petersen
29.06.2025 Kl. 09:13

Thomas Frank står over for en udfordrende start som ny cheftræner i Tottenham Hotspur, da jagten på to af danskerens ønskespillere ser ud til at støde på alvorlige forhindringer.

Begge spillere, som Thomas Frank ønsker at hente til Nordlondon er nu genstand for intens kamp fra rivaliserende Premier League-klubber.

Det vedrører 25-årige Bryan Mbeumo og 26-årige Eberechi Eze fra henholdsvis Brentford og Crystal Palace.

Mbeumo stod bag hele 28 målinvolveringer sidste sæson, mens han angiveligt har givet grønt lys til Manchester United, selvom de to første bud er blevet afvist.

Denne udvikling tyder på, at Thomas Frank må se sig slået i kapløbet om den camerounske kantspiller, der kun vil til Old Trafford.

Situationen ser ligeledes kompliceret ud for Eberechi Eze fra The Eagles ifølge Sky Sports.

Selvom chancerne for en aftale virkede større, kan den 26-årige engelske landsholdsspiller nu være på vej til Arsenal.

Ifølge TBR Footballs informationer opfordres Eze til at bytte Selhurst Park ud med Emirates Stadium af sin landsmand Bukayo Saka, hvilket potentielt kan sende ham til Tottenhams ærkerivaler i stedet for.

I mellemtiden er Mathys Tel dog hentet i Bayern München, mens Kevin Danso er købt fri af kontrakten i RC Lens.

Thomas Frank er under tidspres og må handle hurtigt, hvis han skal sikre sig nye forstærkninger til sit Tottenham-hold og undgå at miste begge drømmesignings til konkurrenterne.

Samtidigt er en bombe smidt i United-lejren, da endnu et vildt bud er blevet afvist.

Der er fuld gang i transfervinduet – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER

Seneste nyt

Annonce
Annonce