Thomas Frank presser på: Han SKAL til Tottenham
Han har allerede gjort underværker i Brentford – nu har Thomas Frank rettet blikket mod næste skridt i sin Tottenham-revolution.
Det er Burnley, som gæster Tottenham i åbningsweekenden i Premier League senere på måneden, og forud for det opgør, ønsker Spurs at hente nye spillere.
I forvejen har klubben hentet Kevin Danso, Mathys Tel, João Palhinha og Mohammed Kudus, men der skal ske yderligere.
Og ifølge nye meldinger er den engelske landsholdsstjerne Conor Gallagher under overvejelse hos klubben fra det nordlige London, efter at der er blevet sået tvivl om spillerens fortsatte virke hos Atlético Madrid.
Gallagher fik ellers stor ros fra klubbens cheftræner, Diego Simeone, hen imod slutningen af den forgangne sæson.
– Når vi tænker på ham (Gallagher, red.) så tænker vi på ungdom, energi og intensitet. Han rammer også bolden godt. Det er aldrig nemt for spillere at komme fra England og skulle tilpasse sig til den spanske liga, til sproget. Han har konkurreret godt om flere pladser, hvor han ikke føler sig komfortabel. Han vil udvikle sig, der er plads til udvikling. Han er meget intens i det offensive og defensive spil. Han bringer os en masse, sagde Simeone inden 4-2-sejren over Real Valladolid i april.
Men både Johnny Cardoso og Pablo Barrios kan have overhalet englænderen i sommerens løb.
Den engelske midtbanespiller er angiveligt blevet tilbudt til en række Premier League-klubber, såsom Newcastle, Aston Villa og Crystal Palace.
Men ifølge en ny melding fra Football España er det mest sandsynlige scenarie, at Gallagher tilslutter sig Thomas Frank og Tottenham.
Klubben overvejer nu et bud på den tidligere Chelsea-stjerne, der ikke menes at have en lige så fremtrædende rolle hos Simeone fremover.
Andetsteds trækker Jens Stryger Larsen store overskrifter. Læs mere her.


















