Thomas Frank og Tottenham ydmyget
Thomas Frank og Tottenham fik en rigtig skidt generalprøve på sæsonstarten med et stort nederlag i den sidste træningskamp.
London-klubben var rejst til det sydlige Tyskland for at møde Bayern München på Allianz Arena, og det blev en skidt oplevelse for englænderne.
Bayern München ydmygede Thomas Franks mandskab, der tabte 4-0, og det kunne nemt være blevet meget værre.
– Vi spillede åbenlyst mod et rigtig godt hold her til aften. Bayern er et de hold, som formentlig er favoritter til at vinde Champions League, sagde Thomas Frank efterfølgende.
– De ramte et godt niveau, og det gjorde vi ikke. Det er en dårlig kombination, men vi vil helt sikkert lære af det her.
– Jeg vil uden tvivl nogle svar, som vi roligt vil reflektere over efter kampen og se nærmere på. Det så også ud til, at vi manglede noget energi, som vi skal finde frem. Intet hold kan spille uden den energi.
Den tidligere Tottenham-stjerne Harry Kane scorede til 1-0, inden han kort efter brændte et straffespark.
Tottenham møder Paris Saint-Germain på onsdag i næste uge i den europæiske Super Cup.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.


















