Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Thomas Frank lander Tottenham-job – snupper Uniteds drømmespiller!

Af Emil Plovgaard
07.06.2025 Kl. 21:45

Det er et spørgsmål om tid, før Thomas Frank bliver præsenteret som ny cheftræner i Tottenham.

Sådan skriver tabloidavisen The Mirror, som kan berette, at ansættelsen ventes at finde sted i næste uge.

59-årige Ange Postecoglou fik sparket fredag aften til trods for det faktum, at han sikrede klubben sit første trofæ i 17 år.

Men i Premier League gik det knapt så godt, og Spurs måtte tage til takke med en skuffende 17.-plads.

Det forlyder, at parterne har været i forhandling om en ansættelse gennem længere tid, og nu skulle det efter sigende være på trapperne.

Thomas Frank har gjort det klart, at han ønsker at hente Bryan Mbeumo med sig fra Brentford, som også er jagtet af Manchester United.

Den camerounske landsholdsspiller scorede 20 mål og lagde op til yderligere otte i den netop overståede Premier League-sæson.

Kun Mohamed Salah, Alexander Isak og Erling Haaland formåede at levere flere bidrag til mål.

Manchester United har allerede budt to gange på Mbeumo, og De Røde Djævle ventes at være favorit til cameorounerens underskrift.

Men nu har Thomas Frank altså tænkt sig at kapre handlen og gøre Mbeumo til sin første signing på Tottenham Hotspur Stadium.

Mbeumo, der har et år tilbage af sin kontrakt med The Bees, har fået et lukrativt tilbud fra United, hvor han kan tjene i omegnen af 1,3 millioner kroner om ugen.

Om Daniel Levy og Tottenham har tænkt sig at matche tilbuddet, står endnu hen i det uvisse. Det skal blive spændende at følge denne transfersaga.

Husk, at du altid kan holde dig opdateret i vores Transfer Live.

Seneste nyt

Annonce
Annonce