Thomas Frank jagter rekordtransfer til 592 millioner
Thomas Frank og Tottenham har udpeget en spiller, som man meget gerne vil hente til det nordlige London i det kommende transfervindue, der åbner til januar.
Selvom der stadig er halvanden måned til, at transfervinduet åbner, spekuleres der på vid gab.
I de seneste uger har det lydt, at klubbens danske cheftræner, Thomas Frank, primært er på udkig efter at tilføje en ny kantspiller og angriber til sin trup hos Tottenham.
For få dage siden kom det frem, at som følge af, at Morgan Rogers nu har forlænget med Aston Villa, er der dukket et andet interessant emne for klubben, og nu kan Spurs-Web fortælle, at der er kommet en stor opdatering i forhold til sagen.
Nu har man i stedet rettet blikket mod Evertons Iliman Ndiaye, der er skudt frem som det primære transferemne til januar.
Ifølge meldingen har Spurs lanceret en betydelig offensiv, som skal sikre Everton-stjernen, og man er opsat på hurtigt at lande en aftale med spilleren.
Ndiayes alsidighed og hans profil gør ham til et perfekt match for Thomas Frank, og klubben ønsker ikke at falde bag i kapløbet.
Derfor har Tottenham allerede indledt kontakt til den 25-årige Ndiaye, og man ønsker nu at komme med et betydeligt bud på spilleren.
Thomas Frank skal sprænge banken
Det forlyder, at Tottenham er nødt til at sprænge banken for at hente senegaleseren, men et bud i omegnen af 70 millioner pund, svarende til 592 millioner kroner, burde kunne gøre det.
Det vil gøre ham til den dyreste signing for klubben fra det nordlige London.
I sommeren 2024 købte klubben Dominic Solanke i Bournemouth for 65 millioner pund, svarende til 550 millioner kroner. Men den har Thomas Frank altså tænkt sig at overgå.
Thomas Frank har fået en ujævn, men ikke desto mindre solid start hos Tottenham, som ligger nummer fem i Premier League efter sæsonens første 11 kampe. Efter landsholdspausen venter et lokalderby mod Arsenal.
Samtidig er det kommet frem, at Victor Froholdt sælges for 365 millioner. Læs mere her.


















