Thomas Frank i Tottenham: Se den nye trænerstab her
51-årige Thomas Frank er ny mand i spidsen for Tottenham, hvor den danske succestræner har fået en treårig kontrakt.
Der har allerede været heftig aktivitet på transfermarkedet, hvor fire nye ansigter er skiftet til klubben fra det nordlige London. Senest blev en landsholdsspiller præsenteret så sent som i dag.
I mellemtiden har Thomas Frank fået helt styr på sin stab frem mod den næste sæson. Det bekræfter Spurs på sin hjemmeside, hvor de løfter sløret for besætningsmedlemmerne.
Der er ingen danskere på sidelinjen i London-klubben, som der tidligere har været i Brentford. Her har Claus Nørgaard og tidligere også Brian Riemer været assistent under Thomas Frank.
Fabian Otte er hentet i ind fra Liverpool, mens han nu bliver ny målmandstræner for The Lilywhites. I samme ombæring er udviklingstræneren Cameron Campbell kommet til klubben fra tyske RB Leipzig.
Her får du overblikket:

Thomas Frank – Manager
Justin Cochrane – Assistenttræner
Andreas Georgson – Assistenttræner
Matt Wells – Assistenttræner
Chris Haslam – Head of Performance
Joe Newton – Analytiker
Cameron Campbell – Udviklingstræner
Fabian Otte – Målmandstræner
Dean Brill – Målmandstrænerassistent
Stuart Lewis – Transitionstræner
Andetsteds er det kommet frem, at Newcastle-angriberen William Osula har sagt farvel.
Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER


















