Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Thomas Frank i stor nedtur

21.12.2024 Kl. 17:54
PREMIER LEAGUE-BOLDEN RULLER HENOVER JUL OG NYTÅR. FÅ DET HELT STORE TV-OVERBLIK HER.

Thomas Frank og Brentford tog lørdag eftermiddag imod Nottingham Forest hjemme på Gtech Community Stadium i det vestlige London.

Gæsterne havde op til kampen været i sprudlende form i Premier League-tabellen og var således placeret i top-fire allerede inden kampen.

LÆS OGSÅ: Forhandlinger er gået i stå: Liverpool-stjerne vælger næste klub

Det skulle vise sig, at placeringen skulle forbedres efter lørdagens kamp. Det var nemlig The Tricky Trees, der skulle snuppe samtlige tre point i opgøret.

Efter 38 minutters spil gjorde Ola Aina det til 1-0. Nigerianeren kom noget vilkårligt til bolden, efter at Neco Williams sendte et fladt indlæg ind i feltet, som imidlertid ikke havde nogen appel. Aina tøvede dog ikke, og Mark Flekken i Brentford-buret kunne ikke gøre det store ved afslutningen, der var fornemt placeret længst ude ved stolpen.

Og seks minutter inde i anden halvleg kunne Anthony Elanga så gøre det til 2-0. En lang bold blev høvlet op, Brentford-forsvaret håndterede den ikke, og så kunne svenskeren sende den smukt mod det lange hjørne.

Brentford dumper ned på 12.-pladsen i Premier League efter det tredje nederlag i træk, mens Nottingham Forest på ganske overraskende, men fortjent vis, er at finde på tredjepladsen i Premier League

Brentford-spillerne havde været i aktion 68 timer inden i Carabao Cuppen, hvor man røg ud efter et nederlag til Newcastle. Et tema, som Thomas Frank berørte inden kampen.

– Først og fremmest er vi ikke den første klub i verden, der spiller søndag, onsdag og lørdag. Vi har også gjort det mange gange tidligere i The Championship.

– Jeg taler om den optimale forberedelse, som giver dig de bedste muligheder for at konkurrere i begge turneringer. 

– Vi var det hold med kortest tid mellem kampene. 140 timer. Newcastle har 168 timer. Liverpool har 193 timer. Det betyder noget for restitutionen. 

LÆS OGSÅ: 559 millioner: United klar med stort bud på ung stjerne

– Der er ingen klager. Det er sådan, det er. Vi ville gøre vores bedste for at være konkurrencedygtige, lød det fra Thomas Frank til Nottingham Post inden kampen.

Seneste nyt

Annonce
Annonce