Thomas Frank i problemer: Nu reagerer han
Thomas Frank og Tottenham måtte nøjes med to uafgjorte, da de lørdag tørnede sammen med henholdsvis Wycombe og Luton i to testkampe i rap.
Det første møde endte i skakmat med 2-2, mens kamp to blev en 0-0-model.
Nu forholder den 51-årige danske cheftræner sig til udfaldene i kampene.
– Lad os starte med Wycombe-kampen. Det positive er, at jeg følte, at det høje pres og generobringen af bolden var meget succesfuldt på mange måder i løbet af kampen, indleder Thomas Frank til Spurs’ hjemmeside og uddyber:
– Vi generobrede den, jeg ved ikke hvor mange gange, men vi skabte seks, syv meget farlige situationer, hvor vi burde have gjort endnu mere.
– Det store fokus er, at vi forsvarer os godt, og vi gav to mål væk, som vi ikke burde have givet væk mod Wycombe. Vi scorede to gode mål fra Pape (Pape Matar Sarr, red.).
Opgøret mod Wycombe endte med 2-2, men det efterfølgende møde mod Luton blev en nullert.
– Vi går ind til Luton-kampen, det var kampen, hvor jeg følte, ‘okay, der er lidt at arbejde med’.
– Drengene satsede alt, de var positive, arbejdede hårdt, men relationerne var bestemt ikke flydende, men det er godt at have noget at arbejde med, siger Thomas Frank efter kampene lørdag.
Nu er det kommet frem, at Arsenal har købt stjerneangriberen Viktor Gyökeres.
Læs alt om handlen – og få detaljerne lige her.
Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE


















