Thomas Frank i panik: Ringer til to Premier League-stjerner
Thomas Frank og Tottenham stopper ikke på sommerens transfermarked. Ifølge transfereksperten Fabrizio Romano har klubben taget kontakt til to Premier League-stjerner, mens slutspurten af sommerens vindue ventes at blive hektisk.
Spurs har allerede hentet Mohammed Kudus, som lavede to oplæg i sin første kamp mod Burnley. Derudover er Mathys Tel, Kevin Danso, Luka Vuskovic, Kota Takai og Joao Palhinha på lån blevet tilføjet truppen.
Romano fortæller på YouTube:
– I de sidste 24–48 timer har Tottenham også ringet til andre spillere. De ønskede at forstå situationen for Lucas Paqueta i West Ham.
– Et andet navn, de kender godt og tidligere har haft på radaren, er Antoine Semenyo fra Bournemouth. Det er sent på markedet, så det bliver svært, men de overvejer det stadig internt.
Romano understreger, at Tottenham snart skal træffe endelige beslutninger og gå efter disse nye spillere:
– Snart er det tid til at beslutte sig og handle. Tottenham vil helt sikkert være aktive igen på markedet. Sommeren er langt fra ovre, og de er optimistiske omkring at finde de løsninger, de ønsker.
Meget tyder altså på, at Thomas Frank kan få held med at hente et par spillere, inden der i næste uge er deadline på transfervinduet.
Derudover forlyder det, at Liverpool er blevet snydt i sidste øjeblik. Læs mere her.


















