Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Thomas Frank i ekstase: Premier League-stjerne skifter om to dage

Af Emil Plovgaard
20.08.2025 Kl. 16:23

Thomas Frank fik en vaskeægte drømmedebut for Tottenham, der nedlagde Burnley med 3-0 i sæsonpremieren.

Nu er der endnu mere godt nyt på vej til den danske cheftræner.

Inden længe kan han nemlig få tilgang af en Premier League-stjerne, skriver avisen Daily Mail.

Om to til tre dage vil der nemlig foreligge en aftale med Eberechi Eze fra Crystal Palace, lyder meldingen.

Playmakeren fra Crystal Palace er tæt på et skifte tværs gennem London fra den sydlige til den nordlige del af den engelske hovedstad.

Overgangssummen lander efter sigende i omegnen af 475 millioner kroner, og der er nu håb for, at et gennembrud i forhandlingerne kan ske inden weekenden.

Crystal Palace har tidligere gjort klart, at man ønsker at have en erstatning på plads, førend man lader Eze gå.

Spurs har gennem længere tid været beundrere af Eze, og interessen fra Thomas Frank og kompagni er kun blevet optrappet, efter at James Maddison blev ramt af en alvorlig skade i opstarten.

På trods af store spekulationer om sin fremtid, var Eze med, da Crystal Palace i weekenden spillede 0-0 mod Chelsea på Stamford Bridge.

Efter slutfløjt, kunne det godt se ud, som om, at han havde spillet sin sidste kamp for klubben med tanke på de følelser, der blev vist, men det benægtede klubbens cheftræner, Oliver Glasner.

Samtidig forlyder det, at Rasmus Højlunds bagland er i forhandlinger om et skifte til storklub i London. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce