Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Thomas Frank i chok: Tottenham-stjerne siger ja til Liverpool

Af Emil Plovgaard
12.01.2026 Kl. 18:35

Han er kendt som Premier Leagues hurtigste mand, men nu ser det ud til, at Micky van de Ven har sat kursen mod udgangen i rekordfart – til stor ærgrelse for Thomas Frank. Efter en mareridtsagtig sæson i det nordlige London har den hollandske profil angiveligt udpeget sin drømmeklub, og det efterlader Tottenham i en yderst svær situation.

Mens Tottenham kæmper en desperat kamp for at undgå det totale kollaps fra den aktuelle 14.-plads i Premier League, drypper der nu malurt i bægeret hos fansene. Klubbens defensive krumtap, den 24-årige Micky van de Ven, har ifølge de seneste meldinger meddelt ledelsen, at han ønsker at forlade skuden efter sæsonen.

Barndomsdrømmen kalder

Det er ikke hvilken som helst klub, der har fanget hollænderens opmærksomhed. Van de Ven har aldrig lagt skjul på, at han er fan af Liverpool – en kærlighed, der går helt tilbage til barndommen. Muligheden for at skifte det kriseramte London ud med Anfield virker mere fristende end nogensinde, og årsagerne er indlysende. På Merseyside kan han blive forenet med landsholdskollegaerne Virgil van Dijk og Ryan Gravenberch under ledelse af manager Arne Slot.

Med Ibrahima Konatés kontraktudløb i sigte, leder Liverpool efter den perfekte partner til Van Dijk. Van de Ven passer perfekt ind i profilen med sin ekstreme fart og fysik.

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: REUTERS/David Klein

Selvom Van de Ven drømmer om Liverpool (eller Real Madrid, som er hans eneste undtagelse uden for England), sidder Tottenham på de stærkeste kort i forhandlingerne.

Den 24-årige hollænder satte i 2023 pen på papir på en kontrakt, der binder ham til klubben helt frem til sommeren 2029. Det betyder, at Spurs kan kræve en astronomisk transfersum for at lade deres nøglespiller gå.

Liverpool-ledelsen står over for et luksusproblem. Mens Van de Ven aktivt bejler til klubben, meldes Marc Guehi fra Crystal Palace fortsat som Arne Slots primære mål. Guehi er i en lignende kontraktsituation, hvilket kan udløse en af sommerens største transfer-sagaer.

For Thomas Frank og Tottenham-fansene er det her et hårdt slag. At miste en spiller, der har været et af de få lyspunkter i en mørk sæson, til en direkte rival, vil kræve en genopbygning af enorme dimensioner.

Mon ikke Van de Ven følger med, når Liverpool, der kan vise sig at blive hans næste klub, møder Barnsley i FA Cuppens tredje runde mandag aften? Der er kampstart klokken 20.45.

Samtidig forlyder det nu, at Premier League-klub forhandler med Rúben Amorim. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce