Thomas Frank har klar forventning
Thomas Frank og Brentford skal i aktion fredag.
Her gælder det Brighton, der tager imod London-mandskabet på Amex Stadium.
Forud for kampen er det bare to point, der adskiller de to hold i tabellen. Dermed kan Brentford overhale Brighton, hvis de vinder fredagens opgør.
Men Thomas Frank går ind til kampen med en klar forventing. For han føler sig overbevist om, at det er en vanskelig opgave, der venter Brentford.
– De har så mange trusler frem ad banen, så jeg forventer en svær kamp.
– Hver udekamp er en chance for at vende udebaneformen. Vi tager dertil med troen på, at vi kan vinde. Når det er sagt, er Brighton et stærkt hold.
– Jeg synes, Fabian Hürzeler har gjort et godt stykke arbejde. De har et rigtig godt hold, og et mere eller mindre helt hold til rådighed, siger Thomas Frank ifølge Brentfords hjemmeside.
Brentfords seneste kamp endte med et nederlag, da holdet havde besøg af Nottingham Forest. I den kamp startede Christian Nørgaard og Mikkel Damsgaard på banen. Mads Roerslev blev tilmed skiftet ind undervejs.
Læs også: Stor U-vending: United lander aftale med 31-årig
Efter mødet med Brighton er det Arsenal, der er modstanderen, når Brentford skal i aktion på den første dag i det nye år.



















