Thomas Frank har begået en massiv brøler
Thomas Frank har været ganske aktiv på transfermarkedet i sin første periode i Spurs, mens en ny signing allerede er under opsejling.
Alligevel er der delte meninger om de mange indkøb, der allerede er blevet hentet til klubben fra det nordlige London.
Mohammed Kudus, der blev købt i West Ham, har bestemt været ét af lyspunkterne, men på angriberfronten huserer der fortsat nogle problematikker.
Tottenham råder i forvejen over et stort antal af angribere, som Thomas Frank skal have styr på.
Fællesnævneren for Richarlison og Dominic Solanke er, at de begge rygtes væk fra The Lilywhites.
Derudover er PSG-lejesvenden i form af Randal Kolo Muani indtil videre et flop, mens også Mathys Tel, der kom til klubben fra Bayern München, er til debat.
Så hvad skal den danske cheftræner stille op?
Thomas Frank skal træffe svær beslutning
Ifølge Football Fancast er særligt Randal Kolo Muani et problem.
Den store spydspids med det franske pas har endnu ikke været målinvolverende i sine første fire kampe for London-klubben.
I seneste weekend røg den tidligere Juventus og Eintracht Frankfurt-angriber ind i en ny skade, da Spurs spillede 2-2 med Manchester United.
Derfor advokerer mediet for, at den danske cheftræner kan få svært ved at integrere den fysisk stærke frontløber på holdet – inden lejeaftalen med Champions League-vinderne fra PSG udløber.
Andetsteds forlyder det, at Real Madrid og Manchester City går all-in på en kæmpe stjerne fra Liverpool. Læs mere.
Så sker det: Franculino Djú skifter klub.



















