Thomas Frank får sin drømmespiller
Thomas Frank får den drømmespiller, som han har drømt om at hente til Tottenham, som er nået til enighed om en pris.
Meldingen kommer fra det meget anerkendte medie The Athletic, som kan rapportere, at Tottenham og West Ham er enige.
Det er den ghanesiske landsholdsspiller Mohammed Kudus, som er på vej til at skifte den ene London-klub ud med den anden denne sommer.
Prisen er omtrent 476 millioner kroner, og det er både et stort indkøb for Tottenham og et rigtig stort salg for West Ham.
Der er nu planlagt, at det obligatoriske lægetjek skal finde sted hurtigst muligt, inden Mohammed Kudus skriver under på en seksårig kontrakt.
Mohammed Kudus er en spiller, som Thomas Frank har forsøgt ihærdigt at få til Tottenham siden, at han blev ansat som cheftræner for nylig.
Tidligere på måneden afgav Tottenham et bud, som blev afvist af West Ham, men nu er The Lilywhites altså vendt tilbage med et nyt bud, som er blevet accepteret.
Har præsteret i Premier League
Mohammed Kudus, som har en fortid i den danske Superliga-klub FC Nordsjælland, har været en stor profil for West Ham i de seneste sæsoner.
Han kom fra hollandske Ajax i sommeren 2023, hvor han dengang kostede omtrent 300 millioner kroner.
Han har sidenhen leveret 13 mål og 13 assists i sine to første sæsoner i Premier League.
Med sine fart, dynamik og gode sparkevner forventes han nu også at få en nøglerolle hos Tottenham under Thomas Frank.
Tottenham har allerede hentet en række nye spillere til klubben denne sommer, og der er også kommet en anden offensiv profil ind i form af Mathys Tel.
De to dygtige spillere kan formentlig komplimentere hinanden godt i en dynamisk Tottenham-offensiv fremover.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.


















