Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Thomas Frank får drømmebesked – fans i ekstase

Af Emil Plovgaard
12.07.2025 Kl. 11:44

Thomas Frank har ikke været mange uger i trænersædet hos Tottenham.

Forventningerne og presset har fået et nøk op efter afskeden med Brentford, men han har også fået et helt andet budget at operere med i det nordlige London.

I den kommende sæson skal Spurs tørne ud i Champions League efter Europa League-triumfen over Manchester United, men inden da skal truppen forstærkes.

Klubben har allerede fået tilgang af Mohammed Kudus, som er hentet i West Ham, men der ventes at ske ting og sager, inden sæsonen atter går i gang om en måneds tid.

Thomas Frank får beskeden, enhver træner drømmer om

Ofte er det klubber, der intensivt jagter spillere, men sommetider sker det også, at det er den modsatte vej rundt.

Det er tilfældet for Juventus’ Douglas Luiz, der nu higer efter at komme til Premier League.

Den 27-årige brasilianer havde en fornem tid hos Aston Villa, men opholdet i Italien er ikke blevet, som han drømte om.

Ifølge TBR Football presser midtbanespilleren på for at vende tilbage til Premier League, og han skulle i særdeleshed være opsat på at få lov til at spille under Thomas Frank i Tottenham.

Fabio Paratici, Tottenhams sportsdirektør, har gode forbindelser til begge klubber, og han kan meget vel blive nøglen, der kan lirke denne transfer op.

Hvad vil Tottenham ellers?

Ifølge det britiske statsmedie BBC er det ikke kun nye tilgange, der kan være på vej hos Thomas Frank og Tottenham.

Klubben fra det nordlige London leder nemlig også efter købere til flere af klubbens spillere. Spillere som Heung-min Son og Yves Bissouma kan meget vel snart være fortid.

De to spilleres kontrakter udløber næste år, og derfor er tiden inde, hvis et salg skal ske.

Thomas Frank har endnu ikke gjort det onde ved sin tidligere arbejdsgiver, Brentford, men en spiller som Yoane Wissa er efter sigende en spiller, som den 51-årige dansker er ude efter.

Andetsteds har Manchester United nu bekræftet, at Real Madrid må hente stjerne – læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce