Thomas Frank-bombe: Tæt på Tottenham – afløseren klar
Thomas Frank har leveret glimrende resultater med Brentford, hvor han i oktober 2018 blev forfremmet til at være cheftræner.
Forude kan vente et skifte til en større klub, og det er der store spekulationer om denne sommer.
Mere konkret sættes han i forbindelse med jobbet hos Tottenham, hvor Ange Postecoglou angiveligt vil få sparket til trods for det faktum, at australieren leverede klubben sin første titel i 17 år, da holdet i den netop overståede sæson vandt Europa League.
Den enes død er den andens brød, og det siges, at Thomas Frank vil lukrere på, at Postecoglou modtager en fyreseddel inden for den nærmeste fremtid.
Nu forlyder det da også, at Brentford allerede har udpeget, hvem der skal afløse Thomas Frank.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Afløseren for Thomas Frank er fundet
Ifølge mediet Football Insider er fokus rettet mod Kieran McKenna, der i den forgangne sæson var på en umulig mission for at sikre Ipswich i Englands bedste række. Som bekendt lykkedes det heller ikke, men spørgsmålet er, om den tidligere assistent fra Manchester United er klar til at tage turen med ned i The Championship.
Selvom McKenna ikke formåede at undgå nedrykning fra Premier League, kan der ikke sås tvivl om den 51-årige nordirers kompetencer, efter at han sikrede to oprykninger i træk med Ipswich, der gik fra League One til Premier League på to sæsoner.
Som tilfældet også er det med Thomas Frank, kan McKenna få det bedste ud af de forholdsvist begrænsede ressourcer, han bliver stillet til rådighed, og det er nøjagtig, hvad Brentford ønsker af egenskaber hos en ny cheftræner.
Sidste sommer blev McKenna rygtet til både Manchester United og Chelsea, men han valgte i stedet at forlænge med Ipswich, hvor hans kontrakt gælder frem til sommeren 2028.
Samtidig forlyder det, at Rasmus Højlund er på blokken hos spansk gigantklub.


















