Thomas Frank bliver hyldet
Den danske cheftræner i Tottenham, Thomas Frank, bliver nu rost for at have fundet løsningen til succes i den engelske storklub.
Så sent som i sidste uge indrømmede han, at han endnu ikke var klar over, hvordan den bedste startopstilling ser ud for Tottenham.
Ifølge London Evening Standard er det også en af årsagerne til, at der har været mange ændringer på holdet i de første måneder af danskeren tid som cheftræner i klubben.
Men nu mener avisen, der følger The Lilywhites tæt, at han har formået at finde en løsning, der er en opskrift på succes – også i fremtiden.
De seneste to kampe mod Brentford og Slavia Prag har således givet seks point, fem scoringer og nul indkasserede mål.

Thomas Frank får ros for at ny sammensætning
Den danske cheftræner får ros for at have fundet ud, hvor Xavi Simons skal spille – centralt på banen som 10’er.
Derudover mener avisen også, at det har været mindst lige så vigtigt, at Archie Gray er startet inde på den centrale midtbane – uanset om det har været ved siden af João Palhinha eller Rodrigo Bentancur.
– Frank var alt for afhængig af Bentancur/Palhina-makkerparret tidligere i sæsonen, og det begrænsede opbygningen af spillet markant, skriver avisen blandt andet.
Nu er der kommet langt mere dynamik ind på midtbanen, og det lader til at have gjort Tottenham godt.
Søndag venter næste opgave for Thomas Frank og Tottenham, som skal til Nottingham for at møde Nottingham Forest, der torsdag aften skal spille ude mod FC Utrecht i Europa League.
Meget interessant set med danske briller: Manchester United forhandler med Wrexham lige nu.



















