Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Thomas Frank bekræfter - tæt på at hente norsk stjerne

Af Alexander Walther Petersen
01.10.2025 Kl. 08:54

Den danske cheftræner Thomas Frank kom i problemer tirsdag aften nord for polarcirklen, da Spurs gæstede Bodø/Glimt.

Det norske sensationshold var foran med 2-0 i opgøret undervejs, men til allersidst fik London-klubben leveret et comeback til 2-2.

Efter remiset på norsk grund var der særligt én spiller, der løb med opmærksomheden.

Det drejer sig om 25-årige Jens Petter Hauge, som blev dobbelt målscorer.

Nu indrømmer Thomas Frank, at han i Brentford-tiden var tæt på at købe den målfarlige spiller fra Bodø/Glimt.

– Han var fantastisk. Jeg forsøgte faktisk at hente ham til Brentford for længe siden, så det var godt at se ham igen.

– Jeg vidste, at han var god – og i dag (tirsdag aften, red) var han helt exceptionel, lød det fra Thomas Frank til TV 2 Norge.

Efter slutfløjtet blev den danske cheftræner spurgt ind til, hvor vidt interessen fortsat gør sig gældende for offensivspilleren.

– Man ved aldrig, hvad fremtiden bringer, fortalte Thomas Frank kortfattet.

Spurs har nu fire point efter de første to runder af Champions League-ligafasen, da de vandt i første runde med 1-0 over spanske Villarreal.

Der er nu bred enighed om, at portugisiske Rúben Amorim bliver fyret i United.

Fik du læst: Mareridtet i Istanbul – nu får en Liverpool-stjerne krads kritik.

Brian Riemer udtog tirsdag 24 spillere til landsholdet. Få overblikket her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce