Thomas Frank begik brøler - nu vil stjerne væk
Der er gang i svingdøren i Tottenham, hvor danske Thomas Frank er den nye cheftræner.
The Lilywhites har handlet godt og grundigt ind i sommerens transfervindue, hvor flere profiler er blevet præsenteret.
Den største handel indtil videre er Mohammed Kudus, der er købt i West Ham for i underkanten af 500 millioner kroner.
Thomas Frank har ingen planer om at indstille sit transfertogt endnu, mens der er små to uger tilbage til at lukke de sidste handler. Det bliver dog ikke Savinho fra Manchester City, som den karismatiske dansker får fat i ifølge flere engelske medier.
Samtidigt er der et massivt oprydningsarbejde i gang i Spurs, hvor profilen Yves Bissouma er på vej væk efter en disciplinærsag. Nu er der nyt om endnu en spillerafgang, der er under opsejling.
Thomas Frank mister endnu en spiller
Det drejer sig om Manor Solomon.
Den 26-årige israelske kantspiller har fejlet med at finde fodfæste i London-klubben, hvorfor han har været sendt på udleje i seneste sæson.
Faktisk havde Thomas Frank helt glemt, at han rådede over offensivspilleren ifølge Football Insider. Den 51-årige cheftræner skulle forholde sig til bredden på kantpladserne i et interview, men Frank nævnte ikke landsholdspilleren fra Israel.
Premier League-oprykkerne fra Leeds ved til gengæld godt, hvem Solomon er. Derfor skulle The Peacocks stå klar med et kontraktudspil til ham.
Det forlyder nemlig, at Leeds-bossen Daniel Farke er stor beundre af lejesvenden fra seneste sæson i Championship.
Tidligere i vinduet vinkede Thomas Frank og kompagni desuden farvel til Tottenham-ikonet i form af Heung-min Son, der nu tørner ud for Los Angeles FC i USA.
Samtidigt har den hvidklædte storklub forlænget aftalen med en nøglespiller, der nu er blevet lønkongen over dem alle.
Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE


















