Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Thomas Frank afslører: Var tæt på at komme for sent til historisk kamp

24.07.2023 Kl. 12:32
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Danske Thomas Frank har været en sand fornøjelse at følge i Brentford, hvor han overtog roret i 2018 efter Dean Smith.

The Bees sikrede sig oprykning til Premier League i 2021. Det var første gang i klubbens historie, at den var repræsenteret i Premier League. Siden da er man blevet i Englands bedste række, hvor man har bevist, at man sagtens kan spille med.

 

I løbet af klubbens første sæson i Premier League skabte man sig et par overraskende resultater, heriblandt en 4-1-sejr over Chelsea.

Men endnu større var det måske, at man i åbningsopgøret mod Arsenal vandt med 2-0.

Det var en kamp, som Thomas Frank næsten kom for sent til, afslører han i podcasten 'Access All Areas: Brentford', som udgives af The Athletic.

– Jeg var nødt til at hente mine forældre i lufthavnen.

– De var en smule forsinkede, og vi kom næsten for sent. Jeg tænkte 'f****** hell'. At skulle komme for sent til sin første Premier League-kamp, fordi man skulle hente sine f****** forældre.

– Undskyld mit franske. Jeg gik ind i baglokalet, og så stod alle verdens medier parat. Og så gik vi ud og slog Arsenal. Nemt, ikke, siger Frank i podcasten ifølge Daily Mail.

Brentford sluttede på 13.-pladsen i sin første sæson i Premier League, og det blev fulgt op af en niendeplads i den forgangne sæson.

Thomas Frank skrev i december sidste år under på en forlængelse med Brentford. Parterne har nu papir på hinanden frem til sommeren 2027.


TOPHISTORIER LIGE NU

 

Annonce