Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Thierry Henry ville slås med dansker

Af Morten Jørgensen
12.12.2025 Kl. 21:47

Det er måske ikke Arsenal-legenden Thierry Henry, som man forbinder med slåskampe i forbindelse med en fodboldkamp. 

Ikke desto mindre havde den populære franskmand, som nu agerer fodboldekspert for CBS Sports i forbindelse med Champions League, temperament på banen, da han selv var aktiv – og det mærkede danske Jan Michaelsen. 

Til Bold fortæller den tidligere danske landsholdsspiller således om en oplevelse, han havde med den tidligere Arsenal-stjernespiller. 

For efterhånden mange år siden mødes Panathinaikos og Arsenal i Champions League, og efterfølgende var Thierry Henry godt og grundigt sur på sin danske modspiller. 

– Jeg tror, at de følte, at vi allesammen filmede lidt. Men Thierry Henry spillede over i min side, og han var sindssygt sur på mig efter kampen. Han ville slås med mig.

– Jeg skulle ned og fejre det med vores fans, men han løb så hen til mig og havde en lille diskussion om det. Jeg synes, at han var en smule barnlig, fortæller Jan Michaelsen om episoden, hvor den legendariske manager Arséne Wenger også endte med at blande sig. 

55-årige Jan Michaelsen, som opnåede 22 landskampe for Danmark, arbejder nu som assistenttræner under Jesper Sørensen i den canadiske MLS-klub Vancouver Whitecaps.  

Samtidig er den danske cheftræner i Tottenham Thomas Frank blevet hyldet.

Seneste nyt

Annonce
Annonce