Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Thierry Henry afslører: Advarede Chelsea-flop mod skifte

23.02.2023 Kl. 15:09
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Der var store forventninger til Romelu Lukaku, da han i sommeren 2021 skiftede fra Inter til Chelsea for knap 100 millioner pund.

De er dog på ingen måde blevet indfriet, og den belgiske landsholdsspiller har tidligere gjort det klart, at han var utilfreds under den tidligere Chelsea-manager Thomas Tuchel, hvorfor han fik lov til at skifte tilbage til Inter på en lejeaftale.

Henry, der var assistenttræner for Belgiens landshold og dermed arbejdede sammen med Lukaku, fortæller, at han fortalte belgieren, at han ville få svært ved at trives under Tuchel.

LÆS OGSÅ: FC Barcelona afviste kæmpe Premier League-bud

Arsenals mest scorende spiller nogensinde mener heller ikke, at Lukaku har en fremtid under Graham Potter hos Chelsea.

– Vi havde en diskussion, da han (Lukaku, red.) skiftede til Chelsea.

– Jeg sagde til ham, at det ville blive svært for ham at spille hos Chelsea, og det var så også tilfældet på grund af måden, Tuchel gerne ville spille på.

– Når holdet pressede, skulle nieren og kantspilleren skifte position, men Rom kan godt lide at stå, hvor han er, hvorefter man kan fodre ham med bolde, spille ham tidligt og blive inden i feltet. Han er en anderledes nier, end hvad Tuchel ønskede.

– Kommer han til at passe ind i, hvad Potter forsøger at gøre? Jeg tror, de vil få problemer med det, alene det at have ham i truppen.

– Og hvad ønsker han (Lukaku, red.) selv? Jeg tror ikke, han vil tilbage (til Chelsea, red.). Det er det hovedsagelige problem. Jeg tror, han vil være hos Inter.

– Og der vil komme et sammenstød, for hvis klubben (Chelsea, red.) ønsker ham tilbage, er følelserne ikke gengældt, siger Henry til CBS Sports.

LÆS OGSÅ: Revser 'AC'-beslutning: "Uforståeligt"

Annonce