Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Thiago var ivrig efter Liverpool-skifte: Græd i direktørens arme

Af Emil Eire Frerk Olsen
20.09.2020 Kl. 16:07
Følelserne sad helt ude på tøjet, da Thiago Alcantaras skifte til Liverpool blev officielt.

Det blev tidligere på ugen officielt, at den 29-årige midtbanespiller Thiago Alcantara skifter Bayern München ud med Liverpool.

Offentliggørelsen var til stor begejstring for Liverpool-tilhængerne, men de var langt fra ene om at være lykkelige over den månedslange transfersagas resultat.

Også Thiago fik vinger, hvilket endte med at give tårene frit løb ude på Bayern Münchens parkeringsplads, da aftalen først var på plads.

Dette afslører Bayern Münchens CEO Karl-Heinz Rummenigge, der overfor Goal deler en anekdote om sit farvel med den nu tidligere Bayern-stjerne.

– Handlen faldt på plads i torsdags. Da jeg forlod kontoret og gik ud på parkeringspladsen, stod Thiago ved min bil på den plads, hvor jeg altid holder, indleder Rummenigge.

– Jeg tænkte, hvad han mon lavede her. Han kom hen til mig og begyndte grædende at kramme mig i over fem minutter, hvor han sagde: "Tusinde, tusinde tak for at tillade, at dette kunne ske".

– Han er et godt menneske og har altid været en verdensklasse spiller for Bayern. Jeg var ovenud lykkelig på hans vegne, da vi vandt Champions League. Folk talte meget om, at han ikke præsterede i de store kampe, men i de tre kampe i Lissabon fik han for alvor svaret kritikkerne på plads med fænomenale præstationer.

Liverpool betaler €30 millioner for Thiago Alcantara, der svarer til 223 millioner kroner.

Annonce