Terry i vildrede: I tvivl om jeg vil være manager for Chelsea
Nå Chelsea i morgen løfter Premier League-pokalen, bliver det John Terry, der løfter den som den første. Chelsea-anføreren har haft en forrygende sæson, hvor han har styret forsvaret med hård hånd.
Den tidligere landsholdskæmpe er efterhånden blevet 34 år, og han er så småt begyndt at tænke på, hvad han skal lave, når karrieren på fodbolden er slut. Det oplagte valg ville være at fortsætte i fodboldverdenen, og det har han også tidligere luftet som en mulighed.
I et dugfrisk med interview med Soccer AM’s Tubes indrømmer Terry dog, at han at ikke ønsker at være i det stressede miljø, som fodboldverdenen er, hver dag.
– Jeg er ved at uddanne mig som træner i øjeblikket. Det er langvarig proces, og det er svært, fordi jeg stadig spiller. Jeg har ikke mange fridage. Men jeg skal nok klare det, lyder det fra Terry.
Men jeg er ikke sikker på, at det er det, jeg vil. For tre eller fire år siden var jeg helt sikker. Jeg nu længere i mit liv, og det er ret fifty-fifty. Jeg ved ikke, om jeg vil være i denne branche hver dag.
– Min drøm var at stå i spidsen for Chelsea. Det var det virkelig, men jo flere kampe jeg spiller, desto mere i tvivl bliver jeg.
Terry har været i Chelsea gennem hele sin karriere, og han indrømmer samtidig også, at han sagtens kan se sig fortsætte i klubben – bare i en anden rolle end som manager.
– Måske vil en anden rolle i klubben passe mig bedre.
