Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ten Hag: United-spiller skulle have startet ude

15.01.2024 Kl. 10:43
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Aaron Wan-Bissaka startede på banen som venstre back for Manchester United mod Tottenham søndag, men det var slet ikke meningen. 

For Manchester United havde forberedt sig på, at Luke Shaw skulle starte på positionen. Men på kampdagen måtte englænderen trække sig, og det gav plads til Wan-Bissaka. 

Sådan lød det fra Erik ten Hag efter kampen ifølge Manchester Evening News

– I mandags mod Wigan spillede han en del af den. Vi regnede med Luke Shaw. Vi trænede med Luke Shaw som forberedelse til denne kamp, men i morges måtte han trække sig. Han var ikke fit nok til at starte, sagde United-manageren.

Den hollandske manager forklarede også, at De Røde Djævle havde trænet med Diogo Dalot som højre back. Derfor forblev portugiseren på den position, selvom han flere gange har spillet til venstre. 

På venstre back havde Aaron Wan-Bissaka dog en svær kamp, og han var en af de Manchester United-spillere, der scorede den laveste karakter. Du kan læse vores karakterbog fra søndagens ligakamp her

I denne sæson har Shaw døjet med flere skader. Han har således blot spillet ti kampe for Manchester United. Dermed har han misset en del flere kampe, end han har spillet. 

Annonce