Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

ten Hag om United-flop: "Enten kæmper han, eller så smutter han"

Af Kasper Leif Pedersen
11.11.2022 Kl. 15:36
Erik ten Hag udelukker et låneskifte for midtbanespilleren.

Det har ikke været nogen dans på roser siden for Donny van de Beek i Manchester United 

Den 25-årige hollænder har været hos De Røde Djævle siden skiftet fra Ajax i 2020. Her er det blot blevet til 57 kampe – flest som indskifter.

Den hollandske landsholdsspiller var også tidligere på udlån i Everton, hvor det heller ikke var en succes.

Donny van de Beek er også flere gange blevet rygtet væk på permanent basis fra klubben, og det er nok også den vej, at han skal gå. Det melder Erik ten Hag i hvertfald på fredagens pressemøde forud for søndagens kamp mod Fulham:

– Jeg synes ikke, at lånet giver mening. Enten kæmper han (van de Beek,red) og beviser sig selv i dette miljø, eller også så smutter han. Men for mig er der stadig en vej for ham. Det bliver ikke let for ham, fordi konkurrencen her er virkelig stærk, siger hollænderen. 

– Jeg har set, at han [Donny] ikke er på målscoringslisten, han er ikke på assistlisten, og han kan gøre det bedre. Han er stadig ikke der på sine grænser, jeg har set ham bedre tidligere, helt sikkert. Men jeg synes, at han positionelt set agerer ganske godt. Men han er nødt til at tage det skridt i forhold til tempo og intensitet.

 Donny van de Beek har det samme antal mål og oplæg i 57 kampe, nemlig to af hver især. 

Annonce