Ten Hag om Rashford-situation: "Det ordner klubben"
Marcus Rashford har på nuværende tidspunkt under et år tilbage af sin kontrakt, men klubben har en option på at forlænge den med yderligere et år.
I sommerens transfervindue gik der rygter om et potentielt skifte til PSG, men han endte med blive på Old Trafford.
Til pressekonferencen op til torsdagens kamp mod Real Sociedad blev Erik ten Hag spurgt ind til Marcus Rashfords kontraksituaton, og om han vil beholde ham.
– Helt sikkert. Jeg mindes ikke, han er uden kontrakt. Manchester United kontrollerer situationen, siger Erik ten Hag ifølge Daily Mail og tilføjer:
– Jeg ser en glad Marcus Rashford. Jeg ser nogle ting i hans spil, som vi kan forbedre, og vi har arbejdet hårdt med ham de seneste par måneder.
– Det handler om glæde. Han kommer ind hver dag og smiler, lyder det fra Erik ten Hag.
Marcus Rashford har nettet tre gange i de første seks kampe denne sæson under den nye hollandske manager.