Ten Hag kan fortsætte: To managere tøver
Erik ten Hag kan også være Manchester United-manager, når 2024/25-sæsonen begynder.
Presset på hollænderen er ellers steget markant, og der er konstant rygter om, at han kan få en fyreseddel efter denne sæson.
Senest er chancen for en plads i Champions League faldet markant efter torsdagens nederlag mod Chelsea i Premier League.
Den ekstra livline for Erik ten Hag kan dog være, at Manchester United har svært ved at finde en passende afløser.
Ifølge inews.co.uk er det nemlig vanskeligt for Manchester United. Klubben kan nu fornemme, at både Gareth Southgate og Julian Nagelsmann vil være tøvende over for at blive ansat.
Det vanskeliggør processen for den sportslige ledelse, som dog endnu heller ikke har indikeret, at Erik ten Hag skal erstattes.
Mordefterforskning indledt: Manchester United-anlæg lukket
For ledelsen i Manchester United er det helt naturligt at undersøge markedet for at se, hvilke muligheder der er.
Lige nu er Manchester United nummer seks i Premier League, men klubben er et stykke fra Champions League-pladserne.
Næste opgave er søndag eftermiddag mod Liverpool på Old Trafford.