Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Ten Hag har allerede begået sin første fejl hos Manchester United

Af Emil Plovgaard
14.05.2022 Kl. 11:41
Den kommende Manchester United-manager har allerede begået sin første fejl i embedet, lyder det fra tidligere West Ham-angriber.
Manchester Uniteds kommende manager, Erik ten Hag, har allerede begået sin første fejl, inden han er kommet til jobbet.
 
Sådan lyder meldingen fra den tidligere West Ham-bomber Frank McAvennie.
 
Fejltagelsen består i, at man lader 35-årige Edinson Cavani forlade klubben, mener han. Den uruguayanske landsholdsspiller har haft svært ved at få spilletid i denne sæson, hvor det er blevet til i alt 19 optrædener og to mål.
 
Hans første sæson hos De Røde Djævle var dog noget mere frugtbar, og her nettede han 17 gange i 39 kampe.
 
– Det ser ud til, at Cavanis afsked er en latterlig beslutning. Han er en utrolig angriber, og han er længder foran nogle af klubbens andre angribere, lad mig sige det sådan, siger McAvennie til Football Insider.
 
– Når han spiller, scorer han. Så simpelt er det. Men af en eller anden grund, har han ikke spillet i denne sæson.
 
– Han har spillet en række kampe, men de har alle været som indskiftere. Spillere som (Jadon, red.) Sancho og (Marcus, red.) Rashford får spilletid, men de kæmper med at få scoret.
 
– Næste sæson bliver svær for dem, for der vil være en masse nye spillere. Man bliver nødt til at have et erfarent overhoved, der kan bringe fred og holde alt stabilt.
 
– Cavani ville passe perfekt ind i den rolle, også selvom han ikke spiller så meget.
 
– Jeg ved godt, at Ten Hag endnu ikke er kommet ind ad døren, men det ligner hans første fejltagelse.

Annonce