Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

ten Hag gør Ronaldo til anfører: "Skal sætte et eksempel"

Af Morten Bruun Jørgensen
06.11.2022 Kl. 13:27
Cristiano Ronaldo er blevet valgt som Manchester United-anfører mod Aston Villa.

I fraværet af karantæneramte Bruno Fernandes er det Cristiano Ronaldo, som Erik ten Hag har valgt at give ansvaret som anfører i dagens Premier League-opgør på udebane mod Aston Villa.

Inden opgøret forklarede Manchester United-manageren sit valg på følgende måde.

– Intet har ændret sig. Når man er anfører og leder, skal man sætte et eksempel, og det er, hvad jeg forventer af ham.

– Han er en vigtig del af truppen. Vi er glade for ham og rollen som leder, siger ten Hag til BBC.

Ronaldo er blevet taget til nåde igen efter at have fået sig an alvorssnak med ten Hag som følge af en kamp mod Tottenham, hvor portugiseren nægtede at lade sig indskifte.

Sidenhen har han fået flere startpladser på stribe, og han er også valgt som angriber mod Aston Villa.

Annonce