Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

ten Hag forklarer: Derfor spiller McTominay frem for Casemiro

Af Redaktionen
03.10.2022 Kl. 10:18
Erik ten Hag har forklaret, hvorfor Casemiro igen sad på bænken mod Manchester City.

Der er efterhånden ved at tegne sig et mønster af, at Casemiro ikke bare sådan lige går ind i startopstillingen hos Manchester United.

Søndag var han igen bænket til fordel for Scott McTominay, og dermed har brasilianeren fortsat kun fået én startplads – Europa League-kampen mod Real Sociedad – indtil videre i sin nye klub.

Og ifølge Erik ten Hag er der en god grund til, at Casemiro må se McTominay løbe med det meste af spilletiden.

– På den dag vi hentede ham, begyndte vi at vinde, og det handler om holdet. Holdet gør det rigtig godt. Der er ikke noget imod Casemiro, og i dette tilfælde har Scott McTominay præsteret rigtig godt for holdet i en god stime.

Artiklen fortsætter under videoen

– Men jeg er sikker på, at han både på kort og lang sigt vil blive vigtig for, og han skal nok komme til at spille, men det skal komme på en naturlig måde, sagde Erik ten Hag søndag efter Manchester Evening News.

I 6-3-nederlaget mod Manchester City blev Casemiro skiftet ind efter 59 minutter i stedet for netop McTominay.

Annonce