Ten Hag forklarer Casemiro-udskiftning: Jeg ville have mere fodbold
Det var ikke til at tage fejl af, da Christian Eriksen erstattede Casemiro i pausen. Erik ten Hag var ikke tilfreds med, hvad han havde set fra brasilianeren.
Casemiro stod for den fejlaflevering, der førte til Mathias Jensens føringsmål for Brentford, og generelt havde han ikke spillet nogen god første halvleg.
Derfor var der også en god grund til, at den dyrt indkøbte midtbanespiller blev pillet ud i pausen.
– Jeg ville have mere fodbold, lød den meget korte forklaring fra Manchester United-manageren.
Om Christian Eriksen ligefrem var med til at vende kampen på hovedet, er måske en overdrivelse, men danskeren leverede i hvert fald en bedre præstation end Casemiro i de 45 minutter, som han fik på banen.
Manchester United endte med at vinde 2-1 på to overtidsscoringer af Scott McTominay, som blev skiftet ind mod slutningen af kampen.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Manchester United undskylder til fans
2. Elendig start: Fem ting, der skal redde Manchester Uniteds sæson
3. Inden 8. runde: Her er klubbernes mesterskabschancer