Telegraph: Newcastle tæt på lejeaftale med Chelsea-spiller
Chelsea forsøgte i sommer at udleje den brasilianske kantspiller, Kenedy, men da the Blues ikke formåede at få fat i en ny mand til venstre wingback, valgte Antonio Conte at holde på den unge brasilianer.
Den første halvdel af sæsonen har dog ikke budt på meget spilletid for Kenedy, og ifølge The Telegraph er han meget tæt på at forlade klubben på en lejeaftale.
Avisen skriver, at en aftale med Newcastle kan falde på plads i næste uge, og noget tyder dermed på, at Chelsea er tæt på en erstatning for brasilianeren.
Kenedy kom til Chelsea i 2015 fra Fluminense, men efter en lovende start er det gået nedad for den 21-årige venstrekant, der i sidste sæson var udlejet til Watford. Opholdet på Vicarage Road varede dog kun et halvt år, og brasilianeren fik kun én kamp for the Hornets.
I denne sæson har Kenedy kun fået spilletid i Carabao Cuppen, hvor han har spillet fuld tid i alle tre kampe.