Telegraph: Chelsea skal betale stor kompensation til Conte
Antonio Conte er stadig usikker omkring sin fremtid i Chelsea efter at have ført Chelsea til FA Cup-trofæet i lørdags.
Italieneren har over for The Blues gjort det klart, at han ikke forlader klubben forud for det sidste år på sin kontrakt, hvilket altså betyder, at Chelsea skal fyre italieneren og risikere at betale ham en kompensationspakke op mod £9 millioner. Det skriver Daily Telegraph.
En simpel løsning til det problem ville være, at Conte overtog et job med det samme, men de potentielle jobmuligheder for ham synes at løbe ud.
Roberto Mancini er ny italiensk landstræner, Thomas Tuchel er blevet ansat hos PSG, mens Maximilliano Allegri bliver hos Juventus.
Inter er samtidig klar til at beholde Luciano Spalletti efter han kvalificerede dem til Champions League, mens Carlo Ancelotti nævnes som mulig erstatning for Maurizio Sarri, hvis den 59-årige manager forlader Napoli.
Derfor er Conte klar til at vente på at få et stort job, hvis han tvinges til at forlade Stamford Bridge, hvilket kan blive kostbart for Chelsea, der dermed skal betale hans fulde løn for de resterende 12 måneder af hans kontrakt.