Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Teemu Pukki er færdig

Af Emil Plovgaard
06.11.2025 Kl. 18:54

Finlands største målscorer gennem tiderne har snart spillet sin sidste landskamp. Teemu Pukki afslutter karrieren på landsholdet efter mere end 15 år i den finske trøje.

Teemu Pukki stopper efter landskamp mod Andorra

Onsdag offentliggjorde landstræner Jacob Friis truppen til de kommende landskampe mod Malta og Andorra. Samtidig blev det officielt, at Pukki trækker sig fra landsholdet.

Den 17. november spiller han sin sidste landskamp mod Andorra.

– Det finske landshold og at tage landsholdstrøjen på har altid været det største for mig som fodboldspiller. Jeg har med stolthed fået lov til at gøre det på A-landsholdet i over 15 år,” udtaler Pukki på det finske fodboldforbunds hjemmeside.

Han fortsætter:

– Det er blevet til mange kampe og mål, men nu føles som det rette tidspunkt at stoppe i disse rammer og overlade ansvaret til de yngre spillere.

Rekordholder i finsk landsholdsfodbold

Teemu Pukki stopper som den mest scorende spiller i Finlands historie med 42 mål i 131 A-landskampe.

Den 35-årige angriber vendte i januar hjem til HJK Helsinki. Hans karriere tæller blandt andet164 kampe og 72 mål for Brøndby IF samt mange mål og vigtige præstationer i Premier League og andre europæiske ligaer.

Pukkis farvel markerer slutningen på en epoke i finsk fodbold, hvor han i mere end et årti har været landets ubestridte frontfigur.

Efter fyring er Jacob Neestrup nu i spil til nyt topjob. Læs mere her.

Annonce
Annonce

Jacob Neestrup i spil til topjob i udlandet

Af Emil Plovgaard
06.11.2025 Kl. 18:36

Der er gang i spekulationerne i Amsterdam. AFC Ajax har torsdag fyret cheftræner John Heitinga, og den hollandske storklub er allerede på jagt efter en ny mand til posten. Ifølge det anerkendte medie Voetbalprimeur er der udarbejdet en liste med 10 potentielle Ajax-trænere – og ét navn skiller sig særligt ud set med danske øjne: Jacob Neestrup.

– Jacob Neestrup passer perfekt ind og minder om Farioli; en ung træner, der er ved at skabe sig et navn uden en imponerende spillerkarriere bag sig, skriver Voetbalprimeur.

Den kun 37-årige FCK-træner har allerede markeret sig som en af Skandinaviens mest lovende trænere. Han har ført FC København til to mesterskaber og to pokaltitler, og i forrige Champions League-sæson imponerede han ved at slå både Manchester United og Galatasaray.

Sammenlignes med tidligere Ajax-succes

Ifølge mediet minder Neestrup i spillestil og filosofi om Francesco Farioli, den tidligere Ajax-træner, der nu står i spidsen for FC Porto. Neestrups 4-3-3-formation og fokus på offensivt presspil passer perfekt til Ajax’ klassiske fodbold-DNA.

Andre navne i spil – og en gammel kending favorit

Ud over Neestrup nævner Voetbalprimeur navne som Paul Simonis, Kjetil Knutsen, Xavi og Erik ten Hag. Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano har Ajax allerede rettet henvendelse til Ten Hag, der senest havde et kort ophold i Bayer Leverkusen.

Ten Hag kender klubben ud og ind. Han stod i spidsen for Ajax fra 2017 til 2022, hvor han skabte enorm succes , både i Holland og Europa, og de flotte præstationer banede vejen til jobbet i Manchester United.

I august i år blev han fyret som cheftræner for Bayer Leverkusen efter blot to Bundesliga-kampe. Siden kom danske Kasper Hjulmand til, og han har formået at rette op på rodet, så klubben nu ligger fem i Tysklands bedste række, ligesom man onsdag aften vandt med 1-0 over Benfica i Champions League.

Bliver Jacob Neestrup Ajax’ næste træner?

Ten Hag ligner favorit til at overtage roret igen, men hvis parterne ikke når til enighed, kan Ajax meget vel vende blikket mod Jacob Neestrup. Den danske succestræner står højt på listen, og hans navn bliver kun mere varmt i international fodbold.

Samtidig går den tidligere landstræner for Danmark, Kasper Hjulmand, nu verden rundt. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce