Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Taylor glæder sig til nye udfordringer

03.06.2016 Kl. 20:17
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Efter 13 sæsoner i Newcastle er det slut for den engelske forsvarsspiller Steven Taylor. Den 30-årige englænder har været en fast del af The Magpies mandskab siden sin debut tilbage i 2004, men nu har han i samarbejde med klubben besluttet at søge nye udfordringer ved sit kontraktudløb denne sommer. 

Selvom begge parter blev enige om ikke at forlænge hans kontrakt, ærger han sig over, at tiden på St. James Park snart er forbi:

– Det bliver uden tvivl meget hårdt for mig at skulle forlade Newcastle efter så mange år. Jeg elsker klubben og vil altid være en stor fan. Jeg kommer tilbage og støtter holdet så ofte som muligt, siger han til Newcastles hjemmeside. 

Steven Taylor skal imidlertid ikke bekymre sig om at finde en ny arbejdsgiver. Han har således flere attraktive tilbud på hånden, og han glæder sig til de nye udfordringer, som venter efter sommerferien:

– Jeg har allerede modtaget flere attraktive tilbud, som jeg overvejer på nuværende tidspunkt. Det er tilbud fra England, men også fra udlandet, og jeg ser frem til min nye udfordring, slutter Steven Taylor. 

Annonce