Tamme City nedlagde Southampton
Der skulle ikke gå mere end to minutter, inden hjemmeholdet havde bragt sig i front, da Yaya Toure sikkert eksekverede et straffespark, som blev begået mod Edin Dzeko.
Herefter var det gæsterne der pressede på, og i det 36. minut var det gæsternes tur til at få tildelt et straffespark, som Ricki Lambert sparkede ind på Joe Hart.
Det lignede dermed, at det skulle blive 1-1 til pause, men sådan skulle det slet ikke gå. Først gjorde Samir Nasri det til 2-1, og tre minutter inde første halvlegs tillægstid udbyggede Edin Dzeko føringen til 3-1.
Efter pausen prøvede Southampton at fortsætte første halvlegs takter, men Saints-spillerne lignede ikke et hold der troede på det. Med små ti minutter tilbage af kampen lukkede og slukkede Stevan Jovetic kampen til 4-1.