Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tålmodigheden slap op: Nu er han fyret

Af Emil Plovgaard
15.05.2025 Kl. 19:09

Ruben Selles står til at blive fyret hos Hull, som dermed bliver den tredje manager på bare 12 måneder, der modtager en fyreseddel fra klubben.

Den 41-årige spanier overtog roret i december, men trods det faktum, at klubben med nød og næppe sikrede sig overlevelse i The Championship, har klubbens ejer Acun Ilicali besluttet at finde en ny cheftræner, skriver The Telegraph

Samtidig ventes flere andre i trænerstaben at forlade klubben.

Selles, der rykkede ned med Southampton i Premier League i 2022/23-sæsonen, har blot vundet ni af sine 28 kampe som Hull-manager.

Hans fyring betyder, at Hull nu jagter sin fjerde manager på bare ét år.

Ifølge tyrkiske medier har Ilicali været i kontakt med ven og tidligere stjernespiller Arda Turan, der træner Eyupspor, men han er ikke favorit til jobbet.

I stedet nævnes Phillip Cocu, Steve Cooper og Tayfun Korkut som værende de hotteste navne til at overtage.

Selles overtog posten fra Andy Dawson, der selv erstattede Tim Walter i november. 

Liam Rosenior var den seneste Hull-manager, der sad i mere end seks måneder, inden han blev fyret i maj 2023 efter skuffelsen i playoff-kampene.

Han står nu i stedet i spidsen for Strasbourg, der ligger nummer seks i den franske Ligue 1.

Samtidig lyder det, at Rasmus Højlund kan være på vej mod et vildt skifte.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce