Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Talent belønnes: Liverpool giver kontrakt til lovende midtbanespiller

Af Morten Bruun Jørgensen
22.07.2019 Kl. 12:09
Liverpool har lavet en professionel kontrakt med en af klubbens unge midtbanespillere.

Der er stadig et stykke vej til førsteholdet, men Leighton Clarkson har nu taget det første skridt.

Liverpool oplyser på sin hjemmeside, at den 17-årige midtbanespiller har skrevet under på sin første professionelle kontrakt.

Teenageren har været en vigtig del af klubbens U18-mandskab i den forgangne sæson, og han har været i Liverpool, siden han var ni år, hvor han skiftede fra Blackburn Rovers.

Han beskrives som en ganske kreativ spiller, der har sit udgangspunkt på den defensive midtbane, hvor han leder og fordeler spillet. Ydermere har han også brilleret i forbindelse med standardsituationer, hvor hans gode sparketeknik er kommet til sin ret.

Allerede som U16-spiller fik han debut for Liverpools U18-mandskab, og det kan blive spændende at følge ham i fremtiden for at se, om han kan nå hele vejen til førsteholdet.

Annonce