Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tak for sidst: Nu vil Vieira på rov hos Arsenal

Af Daniel Sichlau
04.08.2021 Kl. 16:04
Den gamle Arsenal-profil Patrick Vieira har i sinde at hente en spiller fra Emirates til Selhurst Park.

Det er 16 år siden at Patrick Vieira forlod Arsenal efter en succesfuld årrække i London.

Nu vender han tilbage, men dog for at gå på rov hos sin gamle klub, så hans Crystal Palace-mandskab kan blive endnu stærkere i den kommende sæson.

Ifølge Sky Sports har Vieira udpeget Arsenals Reiss Nelson som en af de forstærkninger, han godt kunne tænke sig på lån i Palace.

Nelson spiller højre wing og kunne måske være fristet til at blive en del af Patrick Vieiras unge kollektiv. Vieira har nemlig hentet en del unge spillere til Crystal Palace denne sommer.

Men det slutter nødvendigvis ikke her for Vieira, for Nelson er ikke den eneste spiller som Vieira har på blokken. I Bournemouth har han udset sig Arnaud Danjuma, mens han også holder øje med RB Leipzigs Ademola Lookman, der var på udlån til Fulham i den forgangne sæson. 

 
Annonce